Hjem » Case: Grønning Smede- og Maskinforretning
Med Sapera har Grønning Smede- og Maskinforretning fået en moderne cloud-løsning, der gør administrationen mere effektiv.
Hvem er Grønning Smede- og Maskinforretning?
Grønning Smede- og Maskinforretning er en etableret maskinhandler og innovations virksomhed med rødder i Grønning siden 1767, der leverer maskiner, service og reservedele til professionelle kunder. Virksomheden kombinerer salg med service og værkstedsfunktioner.
Den strategiske overgang til cloud
Medejer hos Grønning Smede- og Maskinforretning, Claus Marcussen, stod over for et valg: forny deres gamle ERP-system (et af de mest populære på markedet), eller finde en ny løsning. Systemet havde fungeret i mange år, men det var begyndt at blive utidssvarende, og en fornyelse ville kræve betydelige investeringer.
“Vi kiggede på, hvad det ville koste at forny vores eksisterende system, og så kiggede vi bl.a. på Sapera. Valget var faktisk ret nemt,” fortæller Claus Marcussen, “med Sapera fik vi meget mere værdi for pengene. Vi fik langt flere funktioner samlet i ét system – også de funktioner, som vores tidligere system, selv efter opgradering, ikke kunne understøtte.”
En brancheløsning til maskinhandlere
Sapera er bygget med forståelse for, hvad maskinhandlere har brug for. Systemet håndterer kompleksiteten i at styre både serievarer, service, værksted og salg.
“Det er en rigtig god brancheløsning. Systemet forstår, hvordan vi arbejder, og det giver os alle de features, vi har brug for i en moderne forretning: inklusive værkstedssystem, tidsregistrering og serievarestyring. Alt det, der er nødvendigt i dag,” siger Claus Marcussen.
De nye moduler og funktioner
1
Serievarestyring
For en maskinhandler er serievarestyring afgørende. Med Sapera har Grønning Smede- og Maskinforretning fået en langt bedre løsning til at håndtere maskiner med unikke serienumre, historik og serviceoplysninger. “Serievarefunktionaliteten er noget helt andet end før. Vi kan følge hver maskine gennem hele livscyklussen – fra indkøb til salg og videre gennem service og garanti,” forklarer Claus Marcussen.
Systemet gør det muligt at tilknytte dokumentation som manualer, servicerapporter og garantibeviser direkte til den enkelte maskine, hvilket giver et fuldt overblik. “Det giver os en helt anden kontrol. Vi kan se hele historikken og levere en langt bedre kundeservice,” siger Claus Marcussen.
2
Finansmodul
Deres tidligere system var ikke længere godkendt af Erhvervsstyrelsen, hvilket skabte udfordringer i forhold til lovgivningen. “Med Sapera har vi fået et ERP-system, der er godkendt og altid lever op til gældende regler. Vi slipper for manuelle løsninger og bekymringer – og har alle de finansfunktioner, vi har brug for,” siger Claus Marcussen.
Den automatiske købsfaktura-aflæsning sparer også tid ved at scanne fakturaer og indlæse alle relevante data uden manuel indtastning. “Det sparer os for meget tid og minimerer fejl,” tilføjer Claus Marcussen.
3
Kasse (POS)
Mange virksomheder kæmper med separate systemer til kasse og økonomi, men hos Grønning er det samlet i ét ERP-system. Det sparer tid, reducerer fejl og giver bedre overblik.
“At have kassen integreret i ERP er en kæmpe fordel. Alt hænger sammen – salg, lager og økonomi. Den automatiske dagsafslutning registrerer alle transaktioner og giver et klart overblik over kassen,” forklarer Claus Marcussen. Det gør det nemmere at opdage fejl, styre kontanter og træffe beslutninger om drift, lager og personale.
4
Webshop
Grønning har selv designet deres webshop, men bruger Saperas WooCommerce-integration til at forbinde webshoppen med resten af systemet. Det sikrer, at lagertallene altid er opdaterede, og at webshopordrer automatisk kommer ind i systemet.
“Vi ville gerne have frihed til at designe vores egen webshop, men vi havde brug for, at den talte sammen med vores ERP-system. Teamet hos Cloud Retail Systems har hjulpet os med at lave en integration til Sapera, der fungerer godt,” fortæller Claus Marcussen.
5
Sapera App
Både montører, værkstedsmedarbejdere og lageransatte blev udstyret med arbejdstelefoner, hvor Sapera-appen nu understøtter dem i det daglige arbejde. Den giver dem adgang til systemet, uanset hvor de er, og gør det nemt at registrere tid, håndtere ordrer og holde styr på lager.
“Vores montører kan bruge appen direkte ude hos kunderne, værkstedsmedarbejderne følger med i reparationer og vedligeholdelse, og lagermedarbejderne har fuldt overblik i lageret. De kan registrere tid, se ordrer og opdatere status med det samme. Kalendervisningen gør det samtidig supernemt at se, hvem der skal hvor og hvornår, så planlægningen bliver enkel og effektiv,” siger Claus Marcussen.
En ny måde at arbejde på
Overgangen til Sapera har ikke bare været et systemskifte. Det har ændret måden, virksomheden arbejder på.
“Vi har fået en nyere måde at gøre administrationsarbejde på. Sapera er et rigtig godt alternativ til en forældet løsning. Det er moderne, det er i skyen, og det giver os alle de værktøjer, vi har brug for til at drive en professionel maskinhandel i dag. Alt er samlet ét sted, uden at skulle betale flere leverandører eller vedligeholde komplicerede integrationer. Det har givet både god mening og øget værdi at foretage dette skifte. Vi har ikke fortrudt valget et eneste sekund.”
Gør som Grønning Smede- og Maskinforretning
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om de muligheder, vi kan tilbyde dig.